Information 03. december 2011

Information nov 2011

Information 3 dec 2011 Troels Gamst er afdelingsleder på Nexus, en døgninstitution for kriminelle og kriminalitetstruede unge under Københavns Kommune

Sæt den kriminelle lavalder ned

Den kriminelle lavalder handler ikke om straf, men om hjælp. Derfor bør den sættes ned, ikke op

Allerede inden den nye regering blev en realitet, meldte den ud, at fik den magt, som den har agt, vil den hæve den kriminelle lavalder til 15 år. Magten er der nu, men ændringen er ikke er realitet — endnu.

Regeringen sigter mod marts. Til dette arbejde bliver den nuværende regering samt støttepartiet bakket op af diverse ’eksperter’, som advokerer for denne ændring. Det være sig eksperter fra det kriminalpræventive, det sociale og det børnefaglige område.

Jeg bemærker, at den generelle holdning blandt de såkaldte eksperter er, at det vil være et overgreb at undlade at hæve den kriminelle lavalder. Men en overvægt at meningsdannere har ikke patent på sandheden. Og i dette tilfælde slet ikke. For argumentationen beror for de flestes vedkomne på fejlagtige opfattelser og fordomme, såsom at det skaber endnu mere kriminalitet, og at børn ikke skal i fængsel.

Men det er jo heller ikke det der et tale om!

Lad mig forklare mine holdninger: At nedsætte den kriminelle lavalder handler om at give de unge mennesker en chance for at rette op på deres liv. En chance for at komme ud af kriminaliteten og kunne dømmes til behandling på en døgninstitution med pædagogisk personale og her blive motiveret i en positiv retning bort fra kriminalitet. En døgninstitution for unge, hvor personalet er rustet og uddannet til at kunne tackle de problemer, de unge har, og mindske tilbagefald til kriminaliteten.

Og det har intet at gøre med fængsler for hærdede kriminelle voksne, store høje mure, små celler og fængselsbetjente.

Lad mig slå det fast med det samme: Unge, der er kriminelle, omgås i forvejen et kriminelt miljø. Så alle de frygtede trick, de skulle kunne lære på institutionen blandt andre kriminelle, kan de allerede i forvejen.

Den helt afgørende er påvirkningen — eller det nuværende fravær — fra fornuftig voksne. Voksne, som kan guide og motivere den unge til at komme fornuftigt videre med sit liv.

Som det er nu, lader man indirekte de unge under den kriminelle lavalder vælge, om de er motiverede til at ændre deres liv. For som det er nu, er der reelt ikke meget at gøre ved unge, som ikke selv er motiverede til et liv uden kriminalitet. Konsekvensen af at stikke af fra døgninstitutionerne er nemlig til at overse: Der er reelt ingen. Og det uanset om de unge fortsætter med at lave kriminalitet.

Fastholdes i kriminalitet
Vi taler her om unge, som i forvejen har bevist, at de ikke er i stand til at tage et ansvar for eget — og andres — liv. Og da de ikke magter at tage dette valg, fastholder man de unge i en kriminalitet, og det medfører endnu flere ofre. Men de ofre er meningsdannerne tilsyneladende ligeglade med.

Det handler reelt om at skabe fornuftige rammer for de unge, som ikke selv er i stand til at træffe gode beslutninger for sig selv og deres liv. Og dermed et liv uden kriminalitet.

Ved at nedsætte den kriminelle lavalder skabes der en reel mulighed for, at den unge kan komme på ret kurs. På nuværende tidspunkt mangler der muligheder for de unge, som ikke selv er i stand til at indse, at deres liv skal skifte kurs. For det er, hvad virkeligheden er lige nu for dem, der er under den kriminelle lavalder. Og hvis den sættes op, vil der blot komme endnu flere af dem.

Når jeg får nye indskrivninger på min institution, tænker jeg hver gang på, hvor godt det er, at den unge endelig har fået en dom, som tvinger ham til at modtage behandling, netop vidende om at han inden dommen har haft utallige kriminelle forhold, som ikke er blevet opdaget, eller sigtelser, som ikke har ført til dom, bl.a. fordi han var under den kriminelle lavalder.

Nu har den unge endelig en mulighed for at få den rette hjælp til at komme videre i livet uden kriminalitet. I min optik er dette udelukkende omsorg.

Derudover sikrer man den unge samme retssikkerhed, som alle andre borgere i dette land nyder, ved at den unge kan få prøvet sin sag for retten med hjælp fra en advokat. Som det er praksis på nuværende tidspunkt for unge under den kriminelle lavalder er det udelukkende de sociale myndigheder, som træffer beslutninger om den unges skyldsspørgsmål, efter at de er blevet sigtet af politiet. Dvs. principperne om, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, sidestiller unge under den kriminelle lavalder med borgere i lande uden et retssamfund.

Ved at hæve den kriminelle lavalder kommer endnu flere unge til at stå uden denne grundlæggende ret med lighed for loven.

Grundlæggende handler en nedsættelse af den kriminelle lavalder ikke om straf — men om hjælp. For mig at se er der ingen vej uden om at gøre op med mange års tradition for, at unge ikke bør kunne straffes, uanset hvilken kriminalitet de forvolder, blot fordi de har en vis alder.

Man bør i stedet skelne til kriminalitetens art og gøre op med den kriminelle lavalder generelt.

Troels Gamst er afdelings leder på Nexus, en døgninstitution for kriminelle og kriminalitetstruede unge under Københavns kommune.



Der er lukket for kommentarer.