Kristeligt Dagblad 4. november 2013

Kristelig Dagblad 4. nov. 2013

Hvem skal passe de kriminelle unge? Pædagoguddannelse svigter sit ansvar.

 

Af Troels Gamst. Pædagog og fhv. afdelingsleder på institution for kriminelle unge. Kristeligt Dagblad 4. november 2013

Helt grundlæggende bliver de kommende pædagoger ikke rustet til at håndtere dette meget komplekse felt på landets professionsskoler. Uddannelsesstederne famler i blinde, og uddannelsen er direkte mangelfuld.

Kristeligt Dagblad beskrev d. 17. oktober, hvordan udsatte og kriminelle unge bliver passet på institutionerne af ikkeuddannede personaler, såsom mekanikere, soldater og andre faggrupper uden en egentlig socialfaglig uddannelsesmæssig baggrund. Og en selvfølgelig kritik af denne virkelighed bliver fulgt op af formanden for Socialpædagogernes forbund, Benny Andersen, med et krav om, at det bør være uddannede pædagoger, der skal passe disse børn og unge.

Hvis det bare var så lige til, er det en nem opgave at løse. Udfordringen er blot, at det ikke er muligt at få tilstrækkeligt uddannede pædagoger til at arbejde i dette felt. Den primære grund er, at det er komplet umuligt at ansætte nok kvalificerede uddannede pædagoger, da miljøet på institutionerne adskiller sig betragteligt fra, hvad pædagogerne har lært og bliver forberedt på fra professions skolernes side.

Det meget komplekse, voldsomme og rå miljø, der er på en institution for disse unge, forbereder professions skolerne slet ikke de kommende pædagoger til at håndtere. I stedet bliver der undervist på et pseudoteoretisk niveau fra en svunden tid, hvor unge agerede anderledes end de nuværende unge, som agerer med vold og trusler fremfor samtaler.

De nutidede unge kommer fra en forrådende maskulin bandekultur, som har rod i en voldsom magtstruktur, der er på et niveau, som pædagogerne slet ikke kan matche. Pædagogerne har lært, at god pædagogik udøves gennem samtale. Desværre lærer de ikke, hvordan de skal nå til denne samtale, hvis dem, de skal samtale med, ikke har lært at samtale.

Helt grundlæggende bliver de kommende pædagoger ikke rustet til at håndtere dette meget komplekse felt på landets professions skoler. Uddannelses stederne famler i blinde, og uddannelsen er direkte mangelfuld. Resultatet af dette er, at institutionerne er nødt til at ansætte ikkeuddannede personaler. For hvad er alternativet?

Som udgangspunkt er der ikke institutioner, der som sådan mener, at opgaven er bedst løst med ikkeuddannede personaler. For det har selvfølgelig en konsekvens at ansætte ikkeuddannede personaler. Fagligheden bliver ikke på det niveau, samfundet kunne ønske sig over for disse unge, som i den grad har behov for behandling for at komme ud af det destruktive, kriminelle mønster, de er inde i.

Men fordi de ikkeuddannede personaler har så mange andre kvalifikationer, man ikke finderhos de uddannede pædagoger, ansætter man dem. Nogen skal jo besætte de ledige stillinger, og når der ikke er fagligt kvalificerede ansøgere, ansætter man dem, man kan få. Desværre har de bare ikke en stor nok faglig, teoretisk og behandlingsmæssig indsigt til at løfte opgaven tilfredsstillende.

Kvaliteten i arbejdet med disse meget udsatte og kriminelle unge handler i stor grad om at vide præcist, hvor deres udfordringer er, samt omat kunne yde en tilstrækkelig stor andel af behandling til dem. Selvfølgelig kan man ikke forvente, at ikke, at ikkeuddannedepersonaler har disse kompetencer. Derfor bliver det alt for ofte opbevaring uden den pædagogiske udvikling for dem.

En løsning på denne problemstilling er, at professions skolerne tager det ansvar der påhviler dem, og udvikler uddannelsen til 2013 niveau, for at den kommende generations pædagoger kan møde de unge medden  faglighed, de har behov for, og samfundet kan få den nødvendige hjælp, det har brug for.

Samt at professions skolerne accepterer, at nutidens udsatte og kriminelle unge har udviklet sig markant gennem det seneste årti.



Der er lukket for kommentarer.